30. december

I 2018 vil jeg

img_8229

Årets aller sidste dag! Vi vinker nu farvel til 2017 og gør klar til at springe ind i 2018. Én ting er at se tilbage på 2017 – noget andet er hvad vi gerne vil have ud af det nye år.

Jeg kan ikke lide at bruge udtrykket nytårsforsæt. Kan vi ikke bare kalde det; Ting jeg gerne vil i 2018?

Et nytårsforsæt bliver mere en pligt end et ønske. Jeg har rigeligt med pligter i forvejen. Det hører sig til at være voksen. Adr. Jeg er også gammel nok til at være realistisk. Jeg får sgu nok ikke lige bikinikroppen klar til sommeren starter. Jeg får nok heller ikke renset make-up af hver aften inden jeg går i seng. Jeg får højstandsyndesligt heller ikke læst den der række af bøger jeg havde planlagt. Og jeg får nok slet ikke lært at gå i split inden året er omme.

Derimod så er det nemmere at opstille nogle ønsker. Hvad kunne jeg godt tænke mig i 2018? Lad os dele det ind i nogle kategorier. Systemer er godt 😉

Sundhed:

  • Starte på en juicekur. Kun en der tager to dage og så tage den to gange på et år. Forår og efterår. Tænker at det skal være her fra.
  • Lære at stå på hænder. Efter jeg er startet på yoga (hjemme yoga, med hjælp fra Youtube og App’s på min mobil vel at mærket), så er jeg virkelig opsat på at jeg skal lære at stå på hænder. Men altså jeg er jo et langt rad og er sgu bange for liv og lemmer, når den her flade tunge røv skal op i luften. Så nu må vi se!
  • Jeg gad rigtig godt at kunne løbe 5 km uden pauser. Det er et stort ønske, som nok bliver det sværeste at indfri. Jeg hader at løbe 🙂

Rejser:

  • Tage til Dubai! Rejsen er bestilt, men det er jo ikke ensbetydende med at vi kan komme afsted. Vi har begge meget travlt med arbejde, så vi krydser fingre for at det kan lade sig gøre.
  • Tage på vores roadtrip igennem Europa, som vi snakket om i flere år. Det kommer meget an på hvor meget tid vi har til at holde ferie henover sommeren. Vi vil gerne være sted i to uger og det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre.
  • Tage en tur til Dublin igen med mine to søde veninder. En tur vi har snakket længe om!
  • Tilbage til Hamburg. Det er jo vores lille get-away by, hvor vi en gang i mellem kører ned. Vi plejer gerne at være afsted et par gange om året.
  • Som det sidste håber jeg at vi kan tage en tur til London et par dage sidste på året.

Køb:

  • Et hus! Ej hvor gad jeg godt at jeg kunne finde et hus i det nye år. Det haster ikke. Men jeg vil også bare gerne snart have vores eget og ikke bo til leje mere.

Andet:

  • Jeg vil gerne få set noget mere til min far og den side af familie. Det er helt åndsvagt at vi bor så tæt på hinanden og alligevel ikke får set mere til hinanden.
  • Tage i biografen med mine søstre og med min kæreste. Vi er ret dårlige til at komme afsted og der er altså bare nogen film som skal ses på det store lærred.
  • Nyde livet og stresse mindre. Jeg vil gerne være bedre til ikke at gå for meget op i hvad folk tænker, om mig og hvad jeg gør. Det påvirker mig alt for meget #loveyourself <3

 

Hvad vil vi i gerne have ud af 2018?

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30. december