Opskrift med: NATURLI’ hakket plantefars

oyur4100

Jeg blev lidt nysgerrig på det her plantefars og prøvede i sidste uge at købe en pakke. Vi spiser kød og bliver hverken vegetar eller veganer lige foreløbigt. Jeg vil dog gerne indføre flere kødfrie dage og jeg kan tydeligt mærke på mig selv at de dage hvor min kæreste ikke er hjemme, der spiser jeg meget lidt kød.

Men jeg kastede mig ud i en meget klassisk og simpel ret – pasta med kødsovs. Men helt vegansk.

qjiu6049

Ingridigenser (til ca. 2 pers.)

  • 400 gr. NATURLI’ hakket plantefars
  • 2 håndfuld Organic Edamame & Mung Bean Fettuccine (kan købes i Netto)
  • 1 lille/mellem stort løg
  • 1 stor gulerod
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 håndfuld champignoner
  • ½ rød chili
  • 1 hvidlløg
  • 1 dåse hakket tomater
  • 2 tsk tomatpure
  • 2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

  • Varm en gryde med olien
  • Hak løg, hvidløg og chili i små tern og kom i gryden når den er varm
  • Guleroden, peberfrugten og champignonerne skæres i henholdsvis tern og skiver. Eller efter ønske
  • Kom grønsagerne i gryden og lad det stege i 2-3 min inden farsen tilsættes
  • Kom NATURLI’ farsen i og sørg for at skru varmen en smule ned. Jeg syntes det havde nemt ved at brænde på og sætte sig i bunden af gryden
  • Farsen skal ca. have 8-10 min, når der er 2-3 min tilbage kom tomatpure i og rør godt ind farsen. Herefter tilsættes de hakkede tomater
  • Lad det stå og simre i mens at pastaen koges

cxpp9954

Velbekomme 🙂

 

Ærtepasta med spinat og Soya Cuisine

nddi8496 nfld9795 uuvl4263

I går aftes lavede jeg denne ret for første gang. Det er ikke den smukkeste ret at tage billeder af, men den smagte rigtig godt. Den kan også laves vegansk.

Ingredienser: Til ca. 2 personer

  • Pasta (jeg brugte denne ærtepasta) ca. 100 g.
  • Soya Cuisine 250 ml
  • Spinat – jeg brugte en hel pose
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • Chiliflager
  • Jeg havde rester af kylling fra dagen før, som jeg skar i tern og kom med i. Dette kan undlades. Ligeledes kom jeg ca. 200 ml. hønsebouillion i – dette kan erstattes af en grøntsagsbouillon.
  • Olie til panden
  • Pinjekerner

Fremgangsmåde:

  • Løg hakkes i små tern og hvidløg presses med hvidløgspresser
  • Varm en pande med olie og svits løgene
  • Tilsæt spinat og steg det til det blevet blødt og “klasket”
  • Her kan man så vælge at komme kylling i eller undlade det
  • Tilsæt Soya Cuisine og lad det simre lidt – hvis man synes konsistensen er for tyk så kan der tilsættes noget bouillon vand til det bliver den ønskede konsistens
  • Kom de pressede hvidløg i, chiliflager og smag til med salt og peber
  • Kog pastaen i følge anvisning, tag måske lige et minut fra da det skal over i sovsen
  • Hæld pasta sammen med sovsen og lad det stå og trække lidt
  • I mens kan man riste pinjekerner på en lille pande. De skal kun lige have en gylden farve

Serveres med overdrysset pinjekerner. Velbekomme 🙂

Burger med trøffel mayo

For en ugestid siden var min kæreste og jeg en smuttur til Odense og besluttede og os for at spise frokost på Burger Anarchy. De laver de lækreste – burgere – what else…

img_8111

Til forret delte vi Spicy Chicken Tops. Mega lækkert og meget insta-venlig ret 😉

img_8115

Jeg fik en Dexter Morgan burger. Den er med oksekød, trøffel mayo, løg og marv marmelade, trøffelchips og hjertesalat, plus tilvalgt ost. Den smagte mega godt! Mums. Hertil fik jeg skinny fries, med aioli og (mere) trøffel mayo 🙂

img_8118

Hvis man ikke har været forbi Burger Anachy endnu, så kan jeg varmt anbefale det. Der er både en i Odense og i Næstved.

Dette er ikke et reklame indlæg. Kun min egen oprindelig mening og anbefaling.

3. søndag i advent / julekonfekt

img_8071

I går fik jeg endelig tid at få lavet julekonfekt. Endda med hjælp fra min kæreste – nok mest for at være sikker på at jeg kom nok nougat i! 🙂 Det blev til 4 forskellige slags konfekt. Stangen er en lag på lag med skiftevis almindelig marcipan og nougat. Toppet med chokolade og frysetørrede hindbær.

img_8063

De små trekanter er klassikeren – den med marcipan og nougat overtrukket med chokolade. Trekanterne med frysetørrede hindbær er lidt anderledes, da det er marcipan og nougat blandet sammen og så med et lag nougat i mellem. Vi går ikke ned på nougat hos hos! ;P

img_8068

Glimmer kuglerne er jorbær/champagne marcipan med overtrukket chokolade og ja – rosa glimmer på. De blev altså meget fine. Som det nok er tydeligt at se, så kørte vi bevidst det rustikke look. Haha ej jeg har bare ikke tålmodighed eller færdigheder til at gøre det fint og snor lige. Det vigtigste er at det smager godt ikk?

Her er hvilke ingredienser vi brugte:

img_80821

Opskrift: Thai suppe

img_7869

Jeg har efterhånden lavet den her suppe et par gange henover efteråret. Det er lidt blevet en favorit når det er koldt og man har bruge for noget varme i kroppen, for det giver den virkelig.

Det er et miks af opskrifter jeg har fundet på nettet, har bare rettet til efter hvordan vi kan lide den. Som jeg sagde til min veninde som jeg lavede den for i lørdags, så har jeg ikke som sådan nogen præcis fremgangsmåde. Jeg tager det bare hen af vejen. Hvis man kommer kylling i, så skal den jo selvfølgelig bare være kogt færdig.

Ingredienser:

Til 4 personer. 

2 l. vand

2-3 stk hønsebouillon

Kokosmælk

2 hele chili’er

Ingefær (en mellem stor klump)

2 fede hvideløg

1 bundt forårsløg

2 store gulerødder

champignoner (kan undlades) – jeg bruger ca. 10 hele champignoner.

280-400 gr. kylling eller en hel frisk kylling

Fistesovs

Soja

Rødkarrypasta

Nudler (tag hvad man bedst selv kan lide)

Fremgangsmåde:

  1. Kog vandet og opløs bouillon.
  2. Skær ingefær og hvidløg i tern og chili i skiver. Det må gerne være groft. Kommes i vandet med det opløste bouillon.
  3. Lad det trække så lang tid som muligt. Jo længere tid det får, jo mere smag giver det.
    1. Hvis man vil koge en hel kylling, kan den kommes med i her, da den typisk skal have en time til halvanden. Så kan suppen og kyllingen trække smag. 
  4. Si suppen, så der ikke er chili, hvidløg og ingefær rester tilbage.
    1. Hvis der koges med hel kylling: Kyllingen tages op når den er færdig og kødet pilles af benene – kom kødet den i skål for sig selv. Si suppen for rester af kylling, chili, ingefær og hvidløg.
  5. Kom 2 tsk rød karrypasta i og rør rundt til det er opløst.
  6. Tilsæt 2 spsk fiskesovs
  7. Skær kyllingfileterne i tern og kom i suppen. Lad det koge, men ikke på fuld hammer.
  8. Snit grønsagerne; gulerødder, forårs løg og champignoner og kom i suppen.
  9. Kom kokosmælk i og rør rund til det er blandet med suppevandet.
  10. Lad det koge indtil kyllingen er kogt færdig.
  11. Smag til med soya – kan undlades.
    1. Tilsæt kyllingen vi tidligere pillede fra. 
  12. Tilsæt nudler som det sidste inden servering.

 

Det er en ret man nemt kan tilpasse efter smag. Hvis man gerne vil have mere stærk, så tilsæt mere chili og ingefær. Den kan også laves med oksekødsstrimler og hvid hakket hvidkål. Den kan også laves helt uden kød. Der er mange muligheder.

 

Hvordan laver du thai suppe?

 

 

Older posts