img_5983 img_5984 img_5986 img_5987

I går lavede jeg en ret som vi spiser forholdsvis ofte. Det er super nemt og hurtigt at lave – og så er det sundt. Win-win-win! Så tænkte at jeg lige ville dele opskriften her med jer.

Du skal bruge til 3-4 pers.:

Tun mousse: 

  • 4 dåser tun (vores favorit er John West med solsikkeolie)
  • 200 g. hytteost (jeg bruger Karolines Køkken økologiske 4%, andre kan også bruges)
  • 1 stort rødløg
  • Saften fra en citron

Til pynt:

  • Pinjekerner
  • Forårs løg
  • Purløg
  • Cherrytomater

Tilbehør:

  • Stenalderbrød (jeg bagte en bage-mix fra Urtekram)
  • Avokado

Fremgangsmåde:

Hæld overskydende olie fra dåserne og kom tunen  i en skål. Hak løget i små tern og kom i skålen sammen med hytteosten og pres saften fra citronen over. Miks det hele sammen, gerne med en gammel, så tunen bliver skilt ad. Du kan evt. smage til om det mangler mere citron eller hytteost.

Rist pinjekernerne på en pande ved middelvarme. De skal ikke have mere end 3-5 min.

Serveres med hakket forårs løg og purløg, pinjekerner drysset over, samt halve cherrytomater.