Odense: Design Retro og Street Food

I lørdags tog mig og en veninde den helt store runde i Odense. Vi nåede, hold nu fast, i IDEmøbler, Ilva, DesignRetro, Storms Pakhus, Den Røde Fabrik, Bahne og Magasin! Nårh ja og jeg skulle også lige til lillebrors fødselsdag om aftnen 😀 Jeg vil ikke skrive en lang roman om hele min dag, men om to perler som var highlights på vores tur.

img_7320 img_7321

De to overstående billeder er fra butikken Design Retro som ligger på Tolderlundsvej i Odense. De har de fineste ting! Tjek deres Instagram @designretro.odense og se alle de lækre ting. Min veninde købte spisebordet på billedet, til 1.999,- som jeg syntes er en rigtig god pris. Det er bare så flot! jeg faldt lidt for et sidebord som kunne bruges som sengebord. Men desværre passer de her møbler bare slet ikke ind i mit hjem, hvor der er kedelig gulvtæpper. Ellers så havde jeg slået til 🙂

img_7326 img_7336

Vi tog forbi Storms Pakhus, hvor man kan få det lækreste Street Food, fra en masse fede boder. Det var første gang vi kom der og blev så positivt overrasket. Havde ikke nogen forventninger – det skulle bare prøves og det var det helt rigtige valg at prøve det 🙂

Der er mega god stemning, meget at vælge i mellem og maden er sygt god! Helt klart ikke sidste gang jeg kommer der. Tjek deres Instagram for at se et udvalg af maden på @stormspakhus

Now back to work.

I må have en dejlig mandag derude 🙂

Genbrugsfund: Marmor lysestager

img_6823

Jeg var i lang tid meget imod marmor trenden og derfor er jeg også virkelig bagud på den konto! Men nu er der efterhånden begyndt at snige sig et par ting ind i vores lille hjem. Det sidste er disse tre lysestager som jeg fandt i en genbrugsbutik til 45 kr. Syntes de er ret fine – og er der altså stadig en del af mig som syntes de er grimme 🙂 Men de får lov at blive, for de er trods alt pænere end de er grimme. Giver det mening?

Nogen som har læst bogen “Alt det lys vi ikke ser”? Jeg er lige startet på den og er sådan lidt hmm hmm hmm (you know), om jeg skal forsætte. Er den god? Den er jo en smule lang. Jeg tror jeg kaster mig ud i det, og så må vi se. Jeg kan godt være slem til at stoppe midt inde i bog og så gider jeg ikke at læse mere. Bliver utålmodig hvis de bliver kedelige. I will give it a try…

img_6831

 

Stue/spisestue make-over #2

Så er jeg endelig klar til at vise hvordan det hele er kommet til at se ud. Det tog mig lidt tid at få det hele på plads og at få taget billeder. Du kan se hvordan vores stue og spisestue så ud før, i dette indlæg.

img_5715

Sofa, sofabord, plante, lampe og pude: IKEA // Kurv med marmor plade og fyrfads stager: Bahne // Spejl: Fakta // Gulvtæppe: Ellos

img_5704 img_5705

Spisebord og stole: Ilva:

img_5711

Plakater: Desenio Berlin / Hamburg

img_5710  img_5712

Der er stadig mange ting som jeg gerne vil have lavet og ændret. Det der jo virklig ville pynte var et andet gulv. Det er så svært at arbejde med det brune gulvtæppe. Det er helt nyt, god kvalitet og blev lagt da vi flyttede ind. Men ville ønske vi havde trægulv. Vi bor til leje, så der er ikke så meget at gøre, må bare drømme om det rigtig gulv til når vi engang køber vores eget, hvor man selv kan bestemme 🙂

Det samme gælder væggene – ville så gerne fjerne det åndsvage tapet. Altså hvorfor skal det være det der krummelure noget? I hate it. Det skal bare være helt glatte vægge tak. Well endnu en ting at se frem til når man får sit eget.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve det der spartel til væggene med farve i, som giver det et mere råt og mat look. Men det er bare spild af penge at gøre det, et sted hvor man bor til leje.

Overall er er tilfreds med resultatet, det irriterer mig bare at møblerne ikke kommer til sin ret i rummet.

Stue/spisestue makeover #1

Vi har boet i vores lille byhus godt halvandet år nu og det har taget en del tid at indrette og jeg har løbende skiftet mange af vores gamle møbler ud i løbet af det sidste års tid.

Jeg har altid kørt den lidt romantiske stil med hvide og lidt gammeldags-look møbler. Det har bare være nemmest oppe i hoved at indrette efter. Samtidig så har jeg arvet nogle gamle møbler, som jeg helst gerne vil beholde og bruge i min indretning.

Nedenfor vil jeg vise før-billeder af hvordan vores stue/spisestue har set ud indtil nu. Vil gerne lige på forhånd beklage den meget dårlige billede kvalitet. Det gik bare ikke lige skide godt med at få taget de billeder og ligepludselig så kig solen altså hurtigt ned 🙂

img_2037

Vi købte spisebordet med tilhørende stole, samtidig med sofabordet. Det er fra Jysk og kan findes her.

Spisebordet og sofabordet købte vi for et halvårs tid siden.

Men det første vi købte da vi flyttede ind var en ny sofa. Den vi havde før var min mors gamle og jeg skjulte det orange mønstrede betræk den havde, med et stort hvidt sengetæppe. Det fungere fint de 5 år jeg boede i lejlighed i Odense, men nu trængte vi altså til noget nyt og pænere.

Det blev til denne model fra IKEA, Den hedder Stocksund og kan findes her. Den er super behagelig at ligge og jeg syntes den er så hyggelig. Nogle gange irritere farven mig, men jeg mener at man kan købe nyt betræk til den – hvis nu jeg ville en dag vil skifte farven.

img_2026

Maleriet og gulvlampen har jeg arvet fra min oldefar. Sofabordet er fra Jysk, fra serien Auning. Lænestolen er fra et loppemarked, købt for snart 10 år siden, den er dækket med to sjaler fra Topshop. 

Puderne, fåreskind og plante er fra IKEA. Blomstret tæppe er mega gammelt og er fra Super Brugsen tror jeg og det lyse uldtæppe er fra Sinnerup i Odense, også rimelig gammelt efterhånden. Lysestager fra Bahne.

Her ses stuen fra hvor man kommer ind fra gangen af. Døren for enden fører ind til et lille kontor/opbevaringrum. Og ja det er The Real Housewives of Berverly Hills som kører på tv’et 😀 Love it.

img_2039

Reolen tv-et står på er fra IKEA (kan findes her). Jeg mega træt af det og jeg vil virkelig gerne snart have det skiftet ud. Men ved ikke hvad det skal erstattes med endnu. Nogle ideer? 

img_2064

Stuen set fra enden af stuen hvor man kan se ind til køkkenet og døren i højre side er til gangen hvor man kommer ind fra gaden af.

Nede i enden er der to vitriner hvor jeg har vinglas, alkohol og whiskey glas i. Den store har jeg arvet og den lille oven på er en gammel gammel en fra Bilka. Planten er fra IKEA. 

Nu glæder jeg mig til at lave om. Der kommer nyt på væggene, nyt sofabord, nyt spisebord og nye stole. Jeg skrev i går om et gulvtæppe jeg har købt som skal være under sofabordet. 

Når jeg har fået alt det nye på plads, så laver jeg et nyt indlæg som bliver del 2, med billeder af hvordan det hele er kommet til at se ud.